![]() |
|||||||||||||||||
| |
Vi vil ikke "hænge vores hat på" at vi skal gennemføre hele processen igennem ethvert projekt, og tilbyder derfor den bedste og mest optimale løsning for den enkelte kunde, således at den enkeltes behov bliver tilgodeset bedst muligt. Under udførelsen af byggeriet fører vi nøje tilsyn med arbejdet, til sikring af den korrekte og kvalitetsbevidste udførelse bl.a. med løbende kontrol af tidsplan og økonomi, samt kvalitet af materialer og ikke mindst af den håndværksmæssige udførelse. Som afslutning deltager vi i afleveringsforretninger, hvor eventuelle
mangler påpeges, samt at alle garantier og garantistillelser foreligger. Efter afleveringen, afholdes 1 års gennemgang, hvor alt kontrolleres
en ekstra gang og når eventuelle mangler er afhjulpet, kan sikkerhedsstillelserne
frigives. Byggeri bygger som regel på et frivilligt regelsæt som dækker aftaleforholdet mellem bygherre og entreprenør. En lang række af byggeriets parter, repræsenterende både entreprenørside og bygherreside (og Boligministeriet), har i fællesskab udarbejdet regelsættet "AB92", som for længst har opnået status som "byggeriets Bibel". Reglerne er yderst fornuftige, gennemtænkte og til gavn for begge parter. Regelsættet omhandler ikke udelukkende tvisters afklaring, men er tillige retningslinier ved mange typiske procedurer i forbindelse med byggeris udførelse.
AB92 dækker situationer med fag-, stor- eller hovedentreprise. Ved totalentreprise dækker "tvillingen" ABT93. AB92 er ikke nogen lov, men et såkaldt "agreed document". Derfor anbefales AB92 i princippet aftalet i hver enkelt sag for at være gældende. Dog udtrykker mange af formuleringerne i AB efterhånden almindelig retspraksis på området, og vil således være gældende selvom AB ikke er en del af aftalegrundlaget, men det vil i givet fald være op til en domstol at afgøre, og så langt ønsker de færreste vel at komme. Der er da heller ingen grund til, ikke at foreskrive AB som en del af kontraktgrundlaget. Det er standardprocedure indenfor byggeriet. Byggeprojekter hører under "Almindelige Betingelser for arbejder
og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)". (BET nr
4040 af 10. december 1992).
|
||||||||||||||||